Køretøjsteknik

AL-KO-rammer til erhvervskøretøjer og transportere

Den fleksible løsning til individuelle transportkrav

Sammen med os finder du den perfekte løsning, som passer til dine individuelle krav. AL-KOs rammer fås i forskellige udførelser: Vi fører 2-akslede, 3-akslede og 13”-rammer. Byggemålene for vores rammer er variable: Alt efter anvendelsesområde kan du vælge akselafstand, overhæng og rammelængde, så det passer til anvendelsesformålet Den højere tilladte totalvægt gør AL-KO rammer i stand til at klare højere nyttelaster og dermed en skræddersyet løsning til stort set alle transportopgaver.

AL-KO lavtbyggede rammer til erhvervskøretøjer

Rammesænkningen på de lavtbyggede AL-KO-rammer har mange fordele for erhvervskøretøjer og autocampere: Ved brug af en lav AL-KO-ramme ligger køretøjet lavere i sammenligning med den originale stigeramme, hvilket ikke blot giver en lavere indstigning og mere bagageplads, men også flytter køretøjets tyngdepunkt længere nedad og dermed forhøjer køresikkerheden. Sidst, men ikke mindst giver køretøjets lave højde en forbedret aerodynamik.

Med en AL-KO-ramme i kombination med basiskøretøjer som Fiat Ducato, Peugeot Boxer og Citroën Jumper eller en Volkswagen Transporter kan en lang række forskellige karrosseriopbygninger realiseres: Chassiser fra AL-KO en fremragende basis til både kølevognskarroserier med højt ladevolumen og ladvogne eller biltransporter.

Tandem-torsionsstyrings-bagakslen på vores 13”-ramme sikrer en plan og lav lasteflade – selve karrosseriet behøver ikke have hjulkasser. Påmontering af dæk med skivebremser og stålaffjedring sørger for den bedste kørestabilitet og højeste affjedringskomfort. ESP/ESC er standard på A-rammen med 13” dæk og er valgfrit tilgængelig på rammer med 2 og 3 aksler.

AL-KOs egne bredsporede ramme med enkelt hjulophæng har en mærkbart bedre køreadfærd og en højere rullestabilitet i sammenligning med gængse rammer. I stedet for stive aksler med bladfjedre og supplerende støddæmpere anvendes der til AL-KOs bredsporede ramme en AL-KO-ramme med torsionsstangfjedring og højtydende støddæmper på bagakslen. Ingen anden rammeproducent på det tyske marked for autocampere tilbyder en tilsvarende kørekomfort.

AL-KO chassiser lever op til vores brandmotto: Quality for Life. Vores varmgalvaniserede, lette AL-KO-rammer har en usædvanligt lang levetid. Med brug af højstyrkestål og C-profil-konstruktion opnår AL-KOs rammer de højeste værdier for stabilitet og rammestivhed. I kraft af et globalt dækkende netværk af omkring 1.000 serviceværksteder og den servicevenlige opbygning af vores rammer er vedligeholdelse og reparation af AL-KO-rammer helt ukompliceret.

AMC VARIO SPACE - lavrammechassiset til den nyeste generation af erhvervskøretøjer

AMC VARIO SPACE lavrammechassis forbedrer køresikkerheden og stabiliteten på grund af chassisets lave tyngdepunkt, hvilket resulterer i optimeret vejgreb og minimerer modtageligheden over for sidevind. Det gør køreoplevelsen mere sikker og stabil. Et andet pluspunkt er den komfortable indstigning, da den lave indstigningshøjde gør det nemt at stige ind og ud. Den lave rammehøjde på AMC VARIO SPACE-chassiset giver også en lav læssehøjde, hvilket gør på- og aflæsning af køretøjet effektivt og behageligt. AMC VARIO SPACE's forbedrede aerodynamik skyldes den reducerede køretøjshøjde, hvilket potentielt kan føre til en reduktion af CO2-udledningen.

AL-KOs lette chassiser til basiskøretøjer fra Fiat, Peugeot, Citroën, Opel/Vauxhall, MercedesBenz

Basisbilerne er udstyret med AL-KO letvægtschassiser. Disse tilbyder en tilladt totalvægt på op til 4.500 kg for 2-akslede modeller eller 5.000 kg for 3-akslede modeller – hvilket muliggør en nyttelast på op til 3.000 kg. For køretøjer baseret på Mercedes-Benz Sprinter findes der også versioner med en tilladt totalvægt på op til 5.500 kg, hvilket giver ekstra lastekapacitet. Og det stopper ikke her: Med variable akselafstande, bagudhæng og de tilgængelige sporvidder kan der skabes skræddersyede løsninger til næsten alle opbygningstyper og transportbehov.

Samtidig forbliver aksellastfordelingen optimal, og kørestabiliteten bevares. Det innovative lavrammechassis giver et lavere tyngdepunkt, hvilket forbedrer vejgreb, kurveegenskaber og sidevindsstabilitet. Sammenlignet med det originale standardchassis opnår AL-KO øget krængningsstabilitet via en bredere sporvidde. På Mercedes-Benz Sprinter udvides bageste sporvidde med op til 210 mm afhængigt af versionen, hvilket markant forbedrer krængningsstabiliteten. Resultatet er bedre køredynamik, øget sikkerhed og højere komfort.

Flere links